Hvad betyder EU for mig?
et gratis debat- og undervisningsmateriale til samfundsfag i gymnasiet om klima, sikkerhed og uddannelse Hent materialetEU kan være abstrakt for elever. Med dette materiale får du tre korte film og konkrete klasseaktiviteter, der gør EU nærværende og engagerer eleverne i dialog, refleksion og stillingtagen. Materialet er plug-and-play med film, elevark og færdige øvelser, så du kan bruge det direkte i undervisningen.
3 korte film
Filmene er produceret af to unge filmskabere, der interviewer jævnaldrende. Det giver et elevnært udgangspunkt, som gør EU mere relevant for eleverne.
Klima og EU
Hvem skal handle?
(7 minutter)
Sikkerhed og EU
Kontrol eller frihed?
(7 minutter)
Uddannelse og EU
Hvad skal vi kunne i fremtiden?
(7 minutter)
14 sider – inkl. elevark og klasseøvelser
Hvad siger lærere og elever?
Hør, hvordan både lærere og elever oplevede materialet
I denne korte video deler elever og en samfundsfagslærer fra Aurehøj Gymnasium deres oplevelser af, hvordan filmene skaber debat, elevinddragelse og gør EU mere nærværende i undervisningen.
“Materialet lægger rigtig meget op til at få engageret eleverne i EU-debatten, og det gør jo, at EU bliver mere spændende for dem.”
“Jeg vil anbefale materialet, fordi EU er et lidt tørt og kompliceret emne, som kan være svært at fange elevernes interesse for – og det her materiale kan faktisk fange dem.”
“Styrken i materialet er de unge i filmen, som eleverne kunne relatere til – unge, der havde en holdning til EU, som de måske ikke selv havde i forvejen.”
– Lærer på Aurehøj Gymnasium
“Der var meget elevinddragelse, og jeg følte hele tiden, at jeg var på og skulle tage stilling. Jeg sad ikke og kedede mig – vi var i gang hele tiden.”
“Det, at det var unge i filmen gjorde, at det var meget mere relaterbart for mig.”
“Det var fedt, at vi også hørte hinandens meninger undervejs. Det gjorde det lettere selv at sige noget, fordi det føltes som en samtale – ikke som en præstation foran læreren.”
“Jeg har fået en bedre opfattelse af, hvad EU kan, og hvor meget stærkere vi står sammen i EU, end når man kun handler som individ eller land.”
– Elever i 2.g på Aurehøj Gymnasium
Sådan bruger du materialet
Vælg et af de tre temaer – klima, sikkerhed eller uddannelse. Hvert tema kan gennemføres på et 1–2 moduler.
1. Start med filmen (ca. 7 min)
Sæt temaet i gang med en kort film, hvor unge deler deres perspektiver. Filmen skaber nysgerrighed og giver eleverne et elevnært afsæt til diskussionen.
2. Lad eleverne arbejde med elevarket
Eleverne reflekterer individuelt, i par eller i grupper. Elevarket guider dem til at koble egne holdninger med filmens pointer og EU’s rolle.
3. Lav den aktive klasseøvelse
Lav klasseøvelsen, der samler eleverne i dialog, skaber bevægelse i rummet og åbner for nuanceret debat. Følg op med gruppearbejde, hvor eleverne kobler deres holdninger til EU’s beslutningsprocesser.
Om projektet
Undervisningsmaterialet Hvad betyder EU for mig? er udviklet af Amondo i efteråret 2025. Forfatter til materialet er Mette Wybrandt (cand.scient.pol.), der i mange år har arbejdet med demokratisk dannelse, unges deltagelse og udvikling af undervisningsmaterialer og samtaleværktøjer.
Et centralt greb i projektet er, at filmene er lavet af to unge filmskabere – Paulus Frithiof Wybrandt og Bertram Degn – der har rejst rundt i Danmark og interviewet jævnaldrende om deres syn på EU. Den unge stemme bag kameraet og foran kameraet giver materialet et særligt elevnært perspektiv, som har vist sig at engagere eleverne stærkt i undervisningen.
Filmene og de tilhørende forløb er designet til at styrke elevernes forståelse af EU’s beslutningsprocesser og gøre klima, sikkerhed og uddannelse til levende og relevante temaer i klasselokalet.
Tak til de medvirkende unge, elever og gymnasielærere for værdifulde bidrag og faglig sparring.
Projektet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
