INSPIRATION TIL BØRNEINDDRAGELSE
Demokratisk dannelse i børnehøjde
Børn lærer ikke kun om demokrati ved at høre om det. De får demokratiske erfaringer, når de bliver lyttet til, får indflydelse og oplever, at deres perspektiver har betydning i hverdagen.
Mange dagtilbud, skoler og kommuner arbejder i dag med trivsel, deltagelse og inkluderende fællesskaber. Det er vigtigt. Men hvis børn og unge skal udvikle sig til aktive medborgere, er det ikke nok, at de lærer om demokrati som noget, der findes i samfundet omkring dem.
De må også opleve demokrati i praksis.
Det er her, børneinddragelse bliver afgørende. Når børn oplever, at deres stemme bliver hørt, at deres perspektiver bliver taget alvorligt, og at de kan være med til at præge deres egen hverdag, får de konkrete erfaringer med demokrati i børnehøjde.
Demokratisk dannelse handler derfor ikke kun om viden. Det handler også om deltagelse, indflydelse og erfaringer med at være en del af forpligtende fællesskaber.
Kort sagt
Demokratisk dannelse i børnehøjde handler om, at børn får erfaringer med at udtrykke sig, blive lyttet til, få indflydelse og tage medansvar i fællesskaber.
Hvad er demokratisk dannelse?
Demokratisk dannelse handler om at udvikle forståelse for demokrati, fællesskab, ansvar og indflydelse. Men det handler ikke kun om at kende til regler, rettigheder og samfundsforhold. For børn udvikles demokratisk forståelse også gennem hverdagens erfaringer.
Børn får erfaringer med demokrati, når de får mulighed for at:
• udtrykke deres egne perspektiver
• blive lyttet til og taget alvorligt
• få reel indflydelse på noget, der vedrører dem
• tage ansvar i fællesskaber
• opleve, at også andres stemmer tæller
Demokratisk dannelse opstår derfor ikke kun i undervisning om demokrati. Den opstår i relationer, aktiviteter, samtaler, fællesskaber og hverdagsrutiner, hvor børn mærker, at deres deltagelse har betydning.
Børneinddragelse er vejen til demokratisk dannelse
Hvis demokratisk dannelse er målet, er børneinddragelse en af de vigtigste veje derhen.
Børneinddragelse handler ikke kun om at spørge børn, hvad de synes. Det handler om at skabe situationer, hvor børn kan komme til orde på måder, der giver mening for dem, og hvor deres perspektiver faktisk får betydning for det videre arbejde.
Det kan for eksempel være, når:
• børn får indflydelse på aktiviteter, rutiner og fælles aftaler
• elever får medbestemmelse i undervisning og klassefællesskaber
• børn bliver lyttet til i individuelle samtaler
• børns initiativer bliver grebet og bygget videre på
• børn inddrages i løsninger på konflikter, fællesskabsproblemer eller hverdagsudfordringer
Det afgørende er ikke kun, om børn bliver spurgt. Det afgørende er, om deres perspektiver er med til at kvalificere beslutninger, handlinger og pædagogisk praksis.
Fra trivselssamtale til reel deltagelse
Mange professionelle arbejder allerede med at tale med børn om trivsel. Det er vigtigt. Men hvis børneinddragelse primært kommer til at handle om at spørge børn, hvordan de har det, bliver perspektivet for snævert.
Børns trivsel skabes ikke kun inde i det enkelte barn. Den skabes også i relationer, deltagelsesmuligheder, læringsmiljøer og fællesskaber.
Derfor må arbejdet med børneinddragelse også handle om at undersøge:
• Hvordan ser barnets deltagelsesmuligheder ud?
• Har barnet indflydelse på sin hverdag?
• Hvordan fungerer fællesskabet omkring barnet?
• Hvilke voksne, strukturer og rammer møder barnet?
• Hvad kan vi som professionelle justere i praksis?
Børneinddragelse handler derfor ikke kun om at forstå barnet bedre. Det handler også om at forstå og udvikle den praksis, barnet er en del af.
Et opgør med psykologisering
En vigtig pointe i arbejdet med børneinddragelse er, at vi må passe på ikke at psykologisere børns trivsel, mistrivsel og deltagelsesmuligheder.
Psykologisering opstår, når børns vanskeligheder primært forstås som noget, der ligger inde i barnet. Så kommer fokus let til at handle om barnets robusthed, følelsesliv, motivation eller reaktionsmønstre, mens relationer, rammer og fællesskaber kommer i baggrunden.
Men børn lever ikke alene inde i sig selv. De lever i familier, institutioner, klasser, relationer, lege, undervisningsmiljøer og sociale fællesskaber.
Derfor må arbejdet med børneinddragelse også rette blikket mod:
• de voksnes praksis
• fællesskabets dynamikker
• mulighederne for deltagelse
• de rammer, barnet møder i hverdagen
• de beslutninger, børnene har mulighed for at påvirke
Det betyder ikke, at barnets følelser og oplevelser er mindre vigtige. Tværtimod. Det betyder, at de skal forstås i sammenhæng med den verden, barnet er en del af.
Når et barn siger, at noget er svært, utrygt eller uretfærdigt, er det ikke kun et udsagn om barnet. Det er også en invitation til at se nærmere på den praksis og det fællesskab, barnet deltager i.
Hvad skal børn erfare?
Demokratisk dannelse i børnehøjde handler blandt andet om, at børn får erfaringer med selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet.
Selvbestemmelse
Børn har brug for at erfare, at de kan mærke, udtrykke og stå ved egne behov, ønsker og perspektiver.
Det kan være det lille barn, der får hjælp til at pege, vælge eller vise, hvad det gerne vil. Det kan være eleven, der får mulighed for at sætte ord på, hvad der gør det svært at deltage i gruppearbejde. Eller det kan være børn, der oplever, at deres egne ideer og erfaringer bliver taget alvorligt.
Selvbestemmelse handler ikke om, at børn skal bestemme alt selv. Det handler om, at de får erfaringer med at have en stemme.
Medbestemmelse
Børn har også brug for at erfare, at de kan være med til at forme det fælles.
Det kan være i planlægning af aktiviteter og lege, i klassens aftaler, i børnemøder, i undervisningen eller i fælles refleksioner over, hvordan hverdagen fungerer.
Medbestemmelse handler om at opleve, at ens perspektiv kan være med til at flytte noget. Ikke nødvendigvis at man altid får sin vilje, men at man bliver inddraget i det, der vedrører én.
Solidaritet
Demokratisk dannelse handler også om at få blik for andre.
Børn skal ikke kun erfare, at deres egen stemme er vigtig. De skal også erfare, at andres stemmer har betydning, og at fællesskaber kræver hensyn, nysgerrighed og ansvar.
Solidaritet i børnehøjde kan være at opdage, at andre oplever situationer anderledes end én selv. Det kan være at øve sig i at lytte, forhandle, finde fælles løsninger og tage medansvar for, at flere kan være med.
Det er ikke noget, børn lærer gennem formaninger alene. Det er noget, de må erfare i praksis.
Børneinddragelse foregår i hverdagen
Børneinddragelse er ikke kun noget, der foregår i særlige samtaler, projekter eller elevråd. Det sker også i de mange små situationer, hvor børn enten får eller ikke får erfaringer med, at deres stemme har betydning.
Det kan være:
• i garderoben
• i samlingen
• i legen
• i undervisningen
• i klassefællesskabet
• i overgange
• i samtaler om konflikter
• i planlægning af aktiviteter og forløb
• i måden voksne reagerer på børns initiativer
Det er ofte i de små hverdagsøjeblikke, børn får deres vigtigste demokratiske erfaringer.
- Bliver jeg lyttet til?
- Kan jeg være med?
- Har det betydning, hvad jeg siger?
- Kan vi finde løsninger sammen?
- Er der plads til, at vi er forskellige?
Når børn igen og igen oplever, at deres perspektiver har betydning, bliver demokrati ikke kun noget, de hører om. Det bliver noget, de deltager i.
Ligebehandling er ikke det samme som ensbehandling
Børn deltager ikke på samme måde.
Nogle børn sætter let ord på deres tanker. Andre viser sig gennem handling, mimik, krop, leg eller tavshed. Nogle byder sig selv til i fællesskabet. Andre har brug for tydeligere rammer, støtte eller alternative måder at udtrykke sig på.
Derfor kræver reel børneinddragelse, at de voksne arbejder bevidst med rammer og metoder.
Hvis alle børn skal have lige mulighed for at deltage, er det ikke nok at give dem den samme mulighed. Nogle børn har brug for andre spørgsmål, mere tid, visuelle materialer, mindre grupper, konkrete valgmuligheder eller støtte til at udtrykke sig.
Lige deltagelsesmuligheder kræver ikke ens behandling. Det kræver, at voksne justerer rammerne, så flere børn faktisk kan være med.
Hvorfor er børneinddragelse vigtig?
Der er flere gode grunde til at arbejde systematisk med børneinddragelse.
1. Det er en rettighed
Børn har ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører dem.
2. Det styrker børnene
Når børn oplever, at deres perspektiver har værdi, styrkes deres oplevelse af betydning, tilhørsforhold og handlekraft.
3. Det kvalificerer praksis
Børn ved noget om deres egen hverdag, som voksne ikke altid kan se.
4. Det styrker demokratisk dannelse
Børn får erfaringer med at deltage, vælge, lytte, forhandle og blive taget alvorligt.
Børneinddragelse er ikke et ekstra projekt
Børneinddragelse behøver ikke være et ekstra projekt ved siden af alt det andet. Det kan være en måde at kvalificere den praksis, man allerede har.
Det kræver ikke nødvendigvis store nye indsatser. Men det kræver et fælles fagligt blik på, hvordan børn får mulighed for at deltage og få indflydelse i hverdagen.
Det kan begynde med spørgsmål som:
• Hvad er formålet med det, vi gør?
• Hvor har børn reelt mulighed for at præge noget?
• Hvordan opdager vi børns perspektiver?
• Hvilke børn kommer let til orde, og hvilke gør ikke?
• Hvordan følger vi op, så børn oplever, at deres bidrag gør en forskel?
• Hvordan hænger arbejdet med det enkelte barn sammen med arbejdet i fællesskabet?
Når de spørgsmål bliver en del af den pædagogiske og didaktiske praksis, bliver børneinddragelse ikke et tillæg. Det bliver en måde at arbejde mere kvalificeret med både trivsel, fællesskab og demokratisk dannelse.
Vil I arbejde videre med børneinddragelse i praksis?
Hos Amondo & Facilitate arbejder vi med børneinddragelse, demokratisk dannelse og konkrete værktøjer, der kan bruges i dagtilbud, skole og kommunale udviklingsprocesser.